Typer af e-læring

E-læring er en generel betegnelse for læring der formidles med brug af digital teknologi, fx via et undervisningsprogram eller en online relation mellem kursist og underviser i et virtuelt klasseværelse eller forum.

  • Selvstyret undervisning eller selvstudie, hvor kursisten bestemmer hvor og hvornår kurset skal følges. Kurset gennemføres via en online applikation, som benytter sig af forskellige virkemidler (tekst, billeder, video, animationer, quiz, 3D m.fl.) og forskellige grader af interaktion (kursisten kan bl.a. blive bedt om at læse, indtale, vælge via klik på skærm, udføre en opgave via digitale guides, rangordne forskellige udsagn).

     

  • Underviser-kursist relation, som foregår som klasseværelsesundervisning, blot online. Underviseren bestemmer typisk hvornår, mens kursisten selv bestemmer, hvor undervisningen skal foregå.

     

  • 'Læringsfællesskaber, som benytter teknologier, der er almindeligt kendt fra internettet, til specifikke læringsformål, herunder dialogforum (hvor flere personer på forskellige tidspunkter kan skrive og besvare beskeder - asynkront), chat (det samme synkront), video- eller lydsamtaler (hvor to eller flere brugere kan tale med hinanden ved hjlæp af bare lyd eller video) mv. Læringsfællesskaber kan fx benyttes til ekspertforaer, mentorordninger, spørgsmål til underviseren forud for opgaveløsningen, virtuelle klasseværelser mm. 

  • Blended Learning. E-læring er blot én af flere forskellige former for læring i campus, og kan både fungere som en selvstændig aktivitet eller i kombination med andre. De ovennævnte læringsaktiviteter kan sammensættes til et læringsforløb i form af blended learning. Strategien for e-læring i staten er ikke at erstatte eksisterende tilbud, men at skabe et værdifuldt supplement, når det kan give bedre læring og bedre muligheder for kompetenceudvikling - for medarbejderen og for arbejdspladsen.