Hvad du finder i Campus

Gode muligheder for kompetenceudvikling har høj prioritet på statens arbejdspladser. Som der står i statens Personale- og Ledelsespolitik (2003):

 
"Der skal lægges stor vægt på, at alle udnytter muligheden for udvikling af faglige og personlige kompetencer. Via en bred vifte af metoder til kompetenceudvikling - fra at skabe gode læringsmiljøer i hverdagen til egentlig længerevarende efteruddannelse - skal det sikres, at alle reelt får mulighed for at leve op til forventningen om løbende at udvikle sig."

    

Som medarbejder i staten spiller Campus også en vigtig rolle for din kompetenceudvikling - fordi Campus giver:

  • Et samlet overblik over muligheder for kompetenceudvikling

    I Campus får du både adgang til de læringsaktiviteter, der tilbydes internt i din institution, samt til de fællesstatslige e-læringskurser, som tilbydes på tværs af staten. 
        
  • Adgang til et bredt kursusudbud

    De kurser, du som medarbejder i staten har adgang til, dækker en bred vifte af kursusområder, som løbende udbygges.
      
  • Nye muligheder for fleksibel læring

    Læring i Campus har mange former. Du kan både melde dig til traditionelle kurser, interne seminarer, e-læring, online læring - eller en kombination af flere former for læringsaktiviteter, såkaldt blended learning. Kompetenceudvikling behøver ikke være enkelte, adskilte begivenheder. Læring skal i stedet for tænkes som forskellige aktiviteter - fra klasseundervisning til e-læring, der kan sættes sammen til kombinerede forløb efter en vurdering af, hvilken læringsform, der egner sig bedst til opgaven.  

   

Læs også infobladet "E-læring ændrer vores kursusbegreb", som du finder under udgivelser.