Nødvendige forandringer i organisationen kan føre til instinktiv modstand og usikkerhed, ligesom der kan være perioder med beslutningsvakuum, som både ledere og medarbejdere skal kunne navigere godt igennem.
I kurset trænes du i at anvende brugbare og lettilgængelige redskaber som fx Kotters 8-trinsmodel, ADKAR-modellen og Modstandsmuren. Du bliver også rustet til at lægge en effektiv kommunikationsplan og motivere medarbejderne under forandringsprocessen.
E-læringskurset er for ledere med personaleansvar, der står over for at gennemføre forandringer i organisationen. Men kurset kan også ruste HR til at støtte linjeledere, kontorchefer og topledelse i forbindelse med organisationsændringer.
Du kan finde kurset i Campus, og det er helt gratis.
Campus omfatter alle ministerområder, med undtagelse af selvejeområdet. Hvis du er ansat i staten, og hvis din arbejdsplads har taget Campus i brug, er du allerede oprettet som bruger i Campus. Du kan logge dig ind med det brugernavn, du er blevet anvist af din institution. Hvis du har problemer med at logge på, skal du kontakte den enhed i din institution, som administrerer Campus - find din kontaktperson her.