Om Finansministeriets projektlederuddannelse
I Finansministeriet uddannes alle projektledere via en koncernfælles projektlederuddannelse (PLU). Det er obligatorisk, at alle deltagere på PLU forinden har gennemført et projektmetodekursus.
Finansministeriets koncernfælles personaleadministrative center (CPA) administrerer PLU sammen med de øvrige koncernfælles kurser og forestår al kontakt til den eksterne leverandør. Det er nu tredje gang at projektlederuddannelsen udbydes via Campus.
PLU leveres af en ekstern leverandør som et skræddersyet virksomhedskursus.
Tilmelding
Typisk er det medarbejderens chef, der indstiller medarbejderen til projektlederuddannelsen.
Den lokale HR-afdeling prioriterer, hvilke medarbejdere der skal på PLU og afleverer en deltagerliste til CPA. Det er på forhånd afgjort, hvor mange pladser der er pr. institution
CPA modtager en færdig liste fra hver enkelt HR-afdeling, med oplysninger om, hvilke medarbejdere der skal tilmeldes. Herefter tilmelder CPA deltagerne via Campus. Medarbejderen foretager således ikke tilmeldingen i Campus selv.
I Campus
PLU er oprettet som en læringstitel, som alle brugere kan se. På læringstitlen fremgår oplysninger om uddannelsen samt om tilmeldingsproceduren.
Når PLU skal udbydes, opretter CPA læringsaktiviteter for hvert enkelt modul. Læringsaktiviteterne er oprettet med max. antal på 1 deltager, og pladsen er besat på forhånd af CPA. Ydermere er de enkelte læringsaktiviteter skjult i læringskataloget. Slutbrugeren kan således ikke søge dem frem enkeltvis.
Til sidst sammensættes læringsaktiviteterne til en læringspakke. Alle Finansministeriets brugere kan se læringspakken. Men tilmelder man sig, via Campus, vil man få at vide, at der ikke er flere pladser (da max. antal på læringsaktiviteterne er sat til 1 deltager og pladsen allerede er besat).
I Campus ser læringspakken sådan ud:
Administration efter tilmelding
Efter tilmeldingen har CPA den løbende kontakt til kursusdeltagerne. Det indebærer bl.a. udsendelse af kursusmateriale, informationer om ændringer og svar på spørgsmål m.m.
CPA kontakter kursusdeltagerne via notifikation på læringsaktiviteten.
CPA holder også løbende kontakt til den kursusansvarlige hos udbyderen. Når forløbet starter får underviseren en deltagerliste med e-mails, så han kan have løbende kontakt med deltagerne.
Evaluering
De to første PLU-forløb er blevet evalueret udenfor Campus. Forløbet som starter i efteråret 2011 forventes at blive evalueret via Campus, ligesom alle de andre koncernfælles kurser CPA administrerer.
Tilbagemeldinger fra kursusdeltagerne
Det er tredje år PLU administreres i Campus og både kursister og administrator er glade for løsningen. Det virker som om, kursusdeltagerne hurtigt har fundet ud af, hvordan processen er, og hvor de finder informationer. CPA har kun fået positiv feedback og meget få henvendelser om hjælp.
Nye tiltag
CPA vil i næste PLU-forløb afprøve forumsfunktionaliteten til deling af dokumenter, samt underviserrollen til den eksterne underviser, der således kan uploade dokumenter med mere.
Overblik over den samlede proces
